Kantine og facility management
Som lejer i fremtidens kontor, skal du kun koncentrere dig om din virksomhed. Udlejer varetager alle opgaver i forbindelse med driften af ejendommen, herunder:
- Fuldt bemandet kantine
- Vedligeholdelse af bygning og udendørsarealer
- Renholdelse af parkeringsarealer og pasning af grønne arealer
- Indvendigt står udlejer for rengøring, vedligeholdelse, indretning og udsmykning af fælles arealer.
I fremtidens kontor får din virksomhed til huse i en attraktiv og fleksibel kontorejendom sammen med andre virksomheder. Ejendommene er alle opført med den moderne virksomheds behov i fokus og serviceniveauet er væsentligt højere, end man ser i traditionelle kontorejendomme.
Der vil være administrativt personale på stedet, som du kan henvende dig til med spørgsmål vedr. ejendommen. Den centraliserede drift betyder også, at der vil være væsentlige stordriftsfordele.
Med attraktive kantineforhold er der mulighed for at forkæle personale og samarbejdspartnere. Stordriftsfordelene gør det muligt at ansætte professionelle kokke og højt kvalificeret køkkenpersonale. I visse kontorejendomme tilbydes der endvidere mad a la carte på top niveau – f.eks. i forbindelse med receptioner og fester. Kantinen vil som hovedregel være åben indenfor kontortid, mens der i visse tilfælde vil være mulighed for udvidet åbningstid, f.eks. forbindelse med særlige arrangementer.
Kantinen er et tilbud som alle, der har sin daglige gang i ejendommen vil få glæde af. Udlejer står for alt vedr. driften, herunder personalehåndtering, fødevarekontrol mv. Selve afregningen foregår typisk via et sikkert og enkelt afregningssystem, mange steder med chipkort, der udstedes til medarbejdere og afregnes over huslejen.