Stærke tendenser

Facebook Workplace erstatter intranettet

2017 bliver året, hvor vi i stigende grad vil se sociale medier overtage den interne kommunikation på arbejdspladsen.

Det gammeldags, træge intranet er ved at blive erstattet af især Facebook’s nye lancering, Facebook Workplace. 

Det nye sociale medie fungerer som en professionel, aflukket version af Facebook tilpasset netop din arbejdsplads – og fungerer dermed helt separat fra din private profil. Her kommunikerer du ikke med dine private venner, men kan connecte med dine kolleger på kryds og tværs i organisationen.

Platformen rummer alle FB´s fleksible og effektive muligheder – nu overført til arbejdssammenhænge. Du kan for eksempel oprette arbejdsgrupper, hvor I kan idéudveksle samt koordinere lynhurtigt og enkelt på chat m.m..

Flere brugere af Facebook Workplace fortæller, at platformen skaber en stærk community på arbejdspladsen og er med til at nedbryde hierarkier og siloer, hvilket medfører langt bedre vidensdeling og idéudvikling.

Socialconceptsconsulting.com: An introduction to Facebook Workplace


TimeBlock – 2017’s nye arbejdsmetode

TimeBlock handler om at få medarbejdere og ledere til at arbejde bedre sammen og opnå bedre resultater – uden at arbejde mere, forklarer CEO hos Timeblock Anders Thue Pedersen, der har skabt metoden. Det har mange andre metoder gennem tiderne stilet imod – TimeBlock bygger unikt på idéen om flow som nøglen til at nå resultaterne.

I 2015 så TimeBlock-metoden for første gang dagens lys, og metoden har hurtigt fået vind i sejlene. TimeBlock er en holistisk måde at arbejde på, og meget tyder på, at den i 2017 vil slå igennem på mange danske arbejdspladser.

“Flow er en tilstand, hvor vi glemmer tid og sted. At komme i flow øger din performance 10-100 gange. Forskning viser, at tilstanden faktisk er en nødvendighed for, at vi kan blive lykkelige,” siger Anders Thue Pedersen.

Der er derfor mange attraktive grunde til at skabe gode betingelser for flow for både virksomheder og ansatte. At komme ind i tilstanden kræver ro, koncentration og fordybelse, men mange moderne arbejdspladser har indrettet sig i storrumskontorer, hvor man ofte kommer til at forstyrre hinanden.

Det tager et stykke tid at komme i flow, og hver gang vi bliver forstyrret, hives vi ud af den og skal så til at starte forfra. Undersøgelser viser faktisk, at det i gennemsnit tager 25 minutter at komme tilbage i flow efter en forstyrrelse.

“Mange steder har man indrettet arbejdspladser sådan, at folk kan gå i årevis uden at komme i flow. I TimeBlock-metoden arbejder man med at inddele dagen i blokke, hvor den enkelte medarbejder ikke må forstyrres og dermed får ro til at komme i flow,” siger Anders Thue Pedersen.  

Når man skifter opgave, er der ligeledes en lang overgang til det nye flow, og derfor handler metoden også om at lære at planlægge sin dag, så man har tid til at komme i den rette tilstand til at løse de forskellige opgaver. Det er herudover vigtigt at afklare, hvad der skal til for, at den enkelte medarbejder kan komme i flow, før man indretter arbejdspladsen til dem.

“Nogle af de typiske resultater ved at arbejde på denne måde er, at de ansatte udvikler sig hurtigere – både fagligt og personligt, samt at ledere bliver bedre ledere. Ofte påvirker metoden også brugerne i deres privatliv i den forstand, at de får mere ro på hjemmefronten.

De bliver bedre til at lægge arbejdet fra sig, når de er hjemme, fordi de har nået alt det, de havde planlagt i løbet af dagen. Hvis jeg, som medarbejder, er helt sikker på, at jeg har ordnet alt det, som chefen forventer af mig, så er det også nemmere at gå hjem og være til stede derhjemme,” forklarer Anders Thue Pedersen.

“Der er flere og flere, der indser, at flow er enormt vigtigt for at få lavet noget, og da forskning også har vist, at tilstanden er nødvendig for at være lykkelig, er mange også personligt draget mod at vide mere om det, så vi oplever en stor interesse for metoden.” 


TimeBlock.dk: Mindre stress, mere overblik og mere tid i Flow


AI i kundeservice og PR

I 2017 vil kunstig intelligens i form af såkaldte Bots blive endnu mere udbredt. Og hvad er det nu lige Bots er? Det mest kendte eksempel er Apple’s Siri, en software, der fungerer som en slags digital, stemmeaktiveret personlig assistent, som fx kan svare på spørgsmål, give anbefalinger og endda udføre opgaver via forskellige web services. 

Andre former for Bots, de såkaldte Chatter-Bots, er i stand til at udføre samtaler på overbevisende vis. Disse Bots vil i stigende grad vil blive brugt i kontakten med kunder – en både billig og effektiv måde at styrke kundeservicen på.

Men kundeserviceafdelinger er ikke de eneste afdelinger, der i 2017 vil få hjælp fra kunstig intelligens, også kaldet AI. Også i PR-afdelinger vil man i 2017 se øget brug af AI. Ifølge Trendsonline kan et nyt digitalt redskab fx måle PR-tiltags effekter i det samlede medielandskab – en opgave, der ellers kan være yderst svært at få et overblik over.

Redskabet, der kaldes Meltwater Impact og er opfundet af Meltwater Danmark, kan via AI dokumentere såvel antal delinger, som hvor mange mennesker tiltaget samlet set når, og hvornår det peaker.

Meltwater Impact giver herudover virksomheder mulighed for at spotte trends og tendenser på baggrund af meget store datamængder. Det handler ikke længere om at vide alt, men om at vide det, der er vigtigst, lyder det fra Sarah Mai Stokholm, marketing manager hos Meltwater Danmark, ifølge Trendsonline.

Trendsonline.dk: Kunstig intelligens måler dit ekko på sociale medier

Algoritmer flitrerer grove kommentarer

Flere og flere problemer bliver generelt løst med AI, og i 2017 skal AI også til at bekæmpe den hårde tone på de sociale medier. 

I juli 2016 lancerede den amerikanske chat-app, Candid, en algoritme, der kan identificere og filtrere grove kommentarer, skriver Trendwatching.com.

Algoritmen kan endda også genkende falske historier ved at krydstjekke med andre platforme og herefter markere dem for brugerne. Teknologien kan vise sig brugbar for virksomheder, der ønsker at bevare en bedre tone i deres online communities.

Også Yahoo kom i 2016 på banen med en algoritme, der skal genkende uønskede kommentarer, og udviklingen vil sandsynligvis også sprede sig til andre aktører. Så mon ikke 2017 bliver året, hvor algoritmer for alvor kommer på banen i kampen for den gode tone på nettet?

How one anonymous chat app uses AI to filter out trolls and terrible people


Virksomheder får fokus på Ransomware

I 2017 vil virksomheder verden over bruge langt mere tid på at beskytte sig i mod ransomware-angreb. Det bliver de ganske enkelt nødt til. 

Computerworld.dk påpeger, at den største risikofaktor i denne forbindelse er medarbejdernes online adfærd. Den hyppigste måde, som ransomware får adgang til en virksomheds data, er via medarbejdere, der i et uovervejet øjeblik klikker på et inficeret link.

Ifølge Computerworld.dk har en ny rapport nemlig vist, at antallet af disse angreb blev tredoblet alene i løbet af 2016. Rapporten viser, at hele 20 procent af alle verdens selskaber nu har oplevet et ransomware-angreb.

Derfor er det i særlig grad brugeradfærden, man med fordel kan arbejde med, hvis man vil forebygge et angreb. Her er Computerworld.dks råd til, hvad du kan gøre for at beskytte din virksomhed:

                ● Løs aktivt og seriøst opgaven med at få brugerne til at tænke sig om, når de er online
                ● Brug sandbox-, filtrerings- og plugin-løsninger af forskellig art
                ● Sørg for mere restriktiv håndtering af administrator-rettigheder – ikke kun for IT-medarbejdere
                ● Hold altid alle IT-systemer opdaterede 
                ● Brug anti-virusløsninger, der er opdaterede og virkningsfulde
                ● Sørg for at producere backups i flere generationer

Computerworld.dk: Hackerne i kæmpe-offensiv – antallet af ransomware-angreb eksploderer

Big Data bliver menneskelig

I de seneste år har Big Data været et af de helt store buzzwords – det vil det fortsat være i 2017, men på nye måder. 

Med Big Data får vi adgang til helt enorme mængder data, der ikke bygger på fortolkning og gætværk, men er udtryk for en kvantitativ virkelighed. Netop den kvantitative fundering, der er Big Datas helt store fordel, er på samme tid også dens svaghed.

Det hævder i hvert fald ekspertkommentator, Jayson DeMers, på Forbes.com, som spår, at man i 2017 vil se forsøg på at menneskeliggøre de store mængder data.

Man vil også kombinere den med kvalitativ information og fremstille den nye viden på visuelle og let tilgængelige måder – så man dermed får det fulde udbytte af de yderst værdifulde oplysninger.