Stockholm har dem. Oslo har dem. Berlin og København har mange af dem, og også Aalborg og Aarhus begynder at få flere.

Mange kontorfællesskaber under betegnelsen ’coworking spaces’ manifesterer sig i de større byer og agerer innovative business-samlingspunkter for især freelancere, selvstændige og startups.

Spørger man Thomas Fokdal, ejer af rådgivningsfirmaet Copenhagen Windows, er coworking dog et mentalt begreb mere end en fysisk kontorløsning.

”Til forveksling kan det ligne et veleksekveret kontorfællesskab, men jeg ser det mere som en arbejdstilstand, som flere og flere virksomheder er ved at få øjnene op for,” siger Thomas Fokdal.

”Arbejdsformen slår rødder i deleøkonomien og bygger på en tankegang om, at man kommer længere på literen ved at dele sin viden, kompetencer og idéer.”

Den bryder altså op med den traditionelle tilstand, hvor man som virksomhed lukker sig som en skal omkring sig selv.

Co-living, co-working, co-creation…

Et stigende antal virksomheder begrænser derfor ikke længere deres innovation til egne matrikler eller til egne medarbejderes kyndighed og kreativitet.

”De inddrager nu også brugere, kunder, leverandører, partnere m.m. for at kreere værdifulde løsninger til deres slutbrugere. Løsninger de ikke ville kunne komme frem til alene,” pointerer Thomas Fokdal.

Værdiskabelsen og innovationsprocesserne er således rykket fra at ske internt i virksomheden til også at finde sted uden for virksomhedens fire vægge – i samspil med andre. Hvad man typisk kalder co-creation.

”Der er derfor behov for kontorformer, der favner denne trend, og som er båret af samarbejde og fællesskab i form af co-living, co-working og co-creation. Det er de såkaldte coworking spaces et godt bud på – og meget tyder på det.”

Der er nemlig sket en markant stigning i antallet af coworking spaces på verdensplan fra blot 10 i 2005 til ca. 7.800 i 2016. Og kurven forventes at fortsætte i en opadgående retning med formodningen om, at der vil eksistere over 37.000 coworking spaces på verdensplan i 2018, uddyber Thomas Fokdal.

For at denne kontorform skal kunne afføde den ønskede værdi, kræver det dog, at husets brugere er oprigtigt interesserede i at dele deres viden, erfaring og kompetencer, slår han fast.

”Hvis nogle virksomheder blot interagerer med udgangspunkt i egen vinding, så vil omgivelsernes lyst til at dele viden med dem forsvinde med tiden. Og hvis dette sker i udstrakt grad… ja, så fiser luften ligesom ud af ballonen.”

Det stiller dermed store krav til virksomhedernes evne til at samarbejde og give fra sig, pointerer han.

En arbejdstilstand for alle

Coworking er ikke begrænset til bestemte typer virksomheder, men kan anvendes bredt.

”Det er fordelagtigt for mindre virksomheder, startups og selvstændige, da de ud fra et ressourcespørgsmål typisk ikke har mulighed for at have alle de nødvendige kompetencer in-house,” siger Thomas Fokdal.

De vil derfor få stor gavn af at medtænke coworking-tankegangen i deres strategi – og altså inddrage andre parter i deres innovationsprocesser. I mange tilfælde vil det være naturligt at rykke ind i et coworking space eller kontorfællesskab med tiden, uddyber han.

Men også de større virksomheder kan drage nytte af denne måde at innovere på.

”Også større og mere etablerede virksomheder kan i nogle projekter vælge at rykke innovationsprocessen ud af huset – og typisk finde frem til løsninger, de ellers ikke havde fundet.

Han tilføjer dertil, at mange større virksomheder etablerer sig i hubs – digitale fællesskaber – der kan fremme innovation, teknologi og vidensdeling, hvilket især er fordelagtigt for mindre arbejdsgrupper i en virksomhed.

Det kan fx være mindre udviklingsprojekter, hvor adgangen til inspiration og kreativitet ikke er til stede i virksomhedens hovedkvarter, men derimod kan findes i disse fællesskaber, som både kan foregå online eller rent fysisk.

Dele af virksomheden kan også med fordel rykke ind i et coworking space eller kontorfællesskab i en begrænset periode.